Dette er et kursus for alle, der er interesserede i at båndvæve, begyndere såvel som øvede. Du lærer at sætte væve op og om forskellige plukketeknikker, der giver dig mulighed for at væve forskellige mønstre og bogstaver. Det vil være muligt både at arbejde med at designe mønstre ved hjælp af simple farveeffekter og med at danne mønstre ved hjælp af de mere avancerede plukketeknikker. Tid til fordybelse og mulighed for at væve færdige produkter som stropper, snørebånd, taskehanke, brocher, butterflys osv. Når først man er sporet ind på båndvævning, opdager man, at de kan bruges til alt. Underviser: væver og tekstilformidler Ane Rahm Rasmussen.